Yahya Hassan

Yahya Hassan

Yahya Hassan er en dansk digter. Han har fået stor succes med sin digtsamling, både i Danmark, og udlandet. Generelt handler hans digte om hans barske barndom, og hans forældres opdragelse. Yahya er vred over sin forældres generation. Efter en stor del flygtninge, flygtede til Danmark, var det som om at deres rolle som forældre var forandret.  Børnene blev svigtet, og behandlet dårligt. Det var dog ikke kun ham, og hans søskende, der havde denne forfærdelige barndom, alle Yahyas venner, blev også opdraget med tæsk. Hans digt: ”Barndom”, handler om ham, og hans søskendes barndom, og om hvordan ham og hans søskende, fik tæsk, og blev tortureret. I hans digt fortæller han kort og generelt, hvordan det forgik.  ”FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE” er det første vers, i digtet. Der kan man forestille sig, hvordan det generelt gik til. 

Jeg synes at Yahyas barndom, lyder frygtelig. Han har ret til at være vred, og sur på sine forældre, efter det de har begået imod ham og hans søskende. Men samtidig vil jeg mene, at han måske overreagere og overdriver lidt. Hans måde at tackle hans fortid på, er måske lidt voldelig, i forhold til hvordan det egentlig forholdte sig.  F. eks i hans bog (Digtsamlingen), er alle bogstaverne med store bogstaver, som hentyder til, at han råber. Hans måde at recitere på er speciel, og unik, men samtidig kunne man blive lidt skræmt af det. Han fortæller også at der var andre familier, der havde det på samme måde. Jeg tror, at det får folk til at tro på, at alle flygtninge, har gennemgået det samme som ham.  Men det er jo ikke sandt, mange familier, havde det også godt.