NødHjælp!

Jeg ser en dame bagfra, hun har en meget farvrig kjole på, med masser af mønstre, hendes lille spædbarn,  bliver båret på ryggen, af damen. Damen kan nemlig ikke bærer babyen, med hænderne, fordi at hun holder en kasse på hoved. Kassen har to billeder den "Røde Halvmåne" og et grønt palmetræ, med nogle grønne sværd på kryds nedenunder, der står også noget på Arabisk, som jeg ikke helt kan forstå. Hun kommer fra Sudan. Et meget fattigt land.


Idag skal Adana, skal aflevere en kasse, med noget tøj og tæpper,
 til den "Røde Halvmåne"
 hun har samlet tøjet og tæpperne i en uge. Hun går der hen med hendes lille søn Jengo, han bliver båret på ryggen af hans mor. Adana har brugt alt hendes tid, på at finde disse ting, hun har ledt næsten ledt alle steder i byen El Fasher . Hun var nød til at gå, ned ved de rigeste gader, for give tøjet og tæpperne. Hun går ude i ørknen. Hun sveder, hun har gået 4 km.
Hun går langt og endelig ankommer hun til de rigeste gader. Hun går ind i et lille hus. Hvor der står en mand med en stor kasse, med masser f tæpper og ting. Manden tager imod kassen og siger: "Dankie vir die help liefdadigheid". Som betyder: Tak for hjælpen med velgørenheden". Adana nikker og smiler på samme tid, og går ud af huset. Nu skal hun hele vejen hjem igen. Men inden hun gik, kom der en hvid varevogn, forbi, hvor der sidder en mand. Det var ham manden for butikken. Han spurgte Adana, om hun ville få et lift. Hun sagde selvfølelig "Ja". Hun gik ind i bilen og satte sig ned. Han spurgte hvad hun hed og hvor hun kom fra. Hun sagde at hun hed Adana og at hun kom fra Sudan. Det var første gang Adana havde kørt i en rigtig bil. Hun havde altid drømt det, endelig gik hendes drøm i opfyldelse. Manden i bilen gav Adana en pose brød og nogle grøntsager. Adana blev så glad og sagde tak til manden.

 Hun gav noget til de endu fattige lande, og fik noget tilbage. Adana lever nu stadig godt, hendes søn Jengo er blevet ældre, og vokset op.

Skrevet af: Kübra 5.X